Alt i laser- og vandskæring

Vandskæring for præcision

Hvis du skal have skåret mindre materialer med en uhyre præcision, tilbyder vi CNC-styret vandskæring. Vores vandskæring er både 3D og 2D og skærer i materialer med en godstykkelse på op til 200 millimeter. Udover den nøjagtige præcision er der mange andre fordele ved vandskæring fremfor de andre konventionelle forarbejdningsmetoder. De tæller blandt andet hensynet til miljøet, økonomien og den ikke nødvendige opvarmning af materialerne.

Vi udfører vandskæring i blandt andet:

  • Maskindele
  • Skilte
  • Skulpturer
  • Logoer
  • Messing
  • Kobber
  • Bronze

Skæring under tryk

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S benytter sig af en teknologi, der hedder abrasiv vandskæring. Det betyder, at der skæres med vand under meget højt tryk. Vandet pumpes op til et tryk på 4100 bar. Derefter dannes der en stråle gennem en dyse på 0,1 millimeter. Vandet tilsættes herefter sandkorn, og det gør det i stand til at skære gennem alle materialer, dog på nær hærdet glas.

 

Skræddersyede løsninger med laserskæring

Som underleverandør til maskinindustrien har vi specialiseret os i at skræddersy løsninger baseret på vores store ekspertise og ”know-how” inden for laserskæring. Laserskæring er den mest effektive metode, når det kommer til skæring i metal. Det er en absolut nødvendighed ved præcisionsarbejde, da skæringen giver ensartethed og en særdeles lav fejlprocent. Vores skærebord måler 2000 x 4000 og vi skærer i alle former for metal.

Moderne maskiner

Gunnar Balles Maskinfabrik A/S er opdateret på den seneste nye teknologi inden for laserskæring, og vores moderne maskiner er højautomatiserede og kører med en høj skærehastighed. Det betyder, at vi kan udføre laserskæring med meget lave omkostninger, og det kommer dig til gode, fordi vi derved kan give jer en god pris på jeres projekt.

Vi laserskærer i mange materialer, herunder:

  • Titanium
  • Sort stål
  • Galvaniseret stål
  • Rustfrit stål
  • Aluzink


Projekter fra A-Z

Fordi vi er en maskinfabrik med mange kompetencer og dygtige medarbejdere, kan vi udføre alt fra enkeltprojekter til totalleverancer i form af færdige emner, der er laserskåret, bukket, svejset og overfladebehandlet præcis, som du efterspørger. Vi arbejder ud fra værdier som produktivitet og driftsikkerhed – det gælder både os selv og vores kunder. Det betyder, at vi kan udføre projekter inden for et kort tidsinterval.

 

Konkurrencedygtig pris

Kontakt Gunnar Balles Maskinfabrik A/S på telefon 86 65 86 22 og få en god snak om vores muligheder, og hvad vi kan hjælpe dig med. Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud på dit projekt med laserskæring. Fordi vi er en fleksibel virksomhed, er vi altid meget konkurrencedygtige på prisen, og netop det har gjort os til maskinindustriens foretrukne samarbejdspartner.